Flavours +
Drinks &
Cocktails
Søg cocktails Tilbage
Lav din egen sourmix!

Sådan laver du din egen sour mix!

Der er bare noget fedt over at kunne præsentere sine gæster for egne kreationer og det gælder også, når det kommer til drinks og cocktails. Du bliver ofte mødt af måbende og imponerede blikke, når du serverer en smukt pyntet drink og hvis du så kan tilføje at du i øvrigt selv har lavet en af ingredienserne, så får du topkarakterer for din værtsaften! Så hvorfor ikke lave sin egen sour mix? Det er billigt – det er nemt – og det kræver kun fire ingredienser.

De fire grundlæggende ingredienser er:

– Vand – 1 del
– Sukker – 1 del
– Friskpresset citronsaft – 1 del
– Friskpresset limesaft – 1/2 del

Fremgangsmetode:

1: Sukker og vand skal laves til en sukkerlage. Det gør du ved at hælde 1 del sukker og 1 del vand op i en gryde og lade det simre til alt sukker er opløst. Husk at røre rundt ind imellem, så sukkeret ikke brænder på. Herefter stiller du sukkerlagen på køl.

2: Alle citroner og limefrugter skæres over på midten og presses op i et glas. Du kan gøre det med hånden, men en citruspresser gør opgaven lettere.

3: Frugtkødet sorteres fra – brug et meget tæt si eller en double strainer (fine strainer).

4. Når alt frugtkødet er sorteret fra hældes den afkølede sukkerlage i.

5. Efter en kort omrøring er du klar til at anvende din nye sour mix.

Vi anbefaler at du opbevarer din sour mix i køleskab i et glas/en flaske med tætsluttende låg, så din nylavede og lækre sour mix ikke tager smag fra andre fødevarer.

Prøv den i vores lækre drinks med sour mix:

Sweet Lime and Sour

  • 2 cl. CUBA Dry Lemon
  • 2 cl. Sour mix
  • Friskpresset citronsaft
Kategorier
Søg